Sådan fjerner du kalk og sæberester i bruseren

Sådan fjerner du kalk og sæberester i bruseren – naturligt og effektivt

Kalk og sæberester i brusekabinen kan være både genstridige og frustrerende at komme af med – især hvis man gerne vil undgå skrappe kemikalier. Heldigvis findes der en effektiv og mere skånsom løsning, som er nem at lave derhjemme.

Her får du vores bedste tip til at få bruseområdet til at skinne – helt uden plastik, parfume og unødvendig kemi.


Hvad skal du bruge?

  • Citronsyre
  • Natron
  • Vand
  • Sprayflaske
  • Svamp eller kobberklud

Trin 1: Spray med citronsyreblanding

Citronsyre er en naturlig syre, der effektivt opløser kalkaflejringer.

Sådan gør du:
Bland 0,5 dl citronsyre med 0,5 liter varmt vand og hæld det i en sprayflaske.
Spray blandingen direkte på de områder, hvor der er kalk og sæberester – fx fliser, glas og armatur.

Lad det virke i 10-15 minutter før du vasker det af. Skyl god efter.


Trin 2: Skrub med natron

Natron er mildt slibende og fjerner både fedt og kalkrester.

Sådan gør du:
Dyp en svamp eller en kobberklud i lidt vand, drys natron på og skrub forsigtigt de ramte områder.


Det er især effektivt på områder, hvor kalken sidder lidt mere fast eller der hvor der er sæberester.

Skyl godt efter.

natron til rengøring


Et vigtigt tip

OBS! Nogle materialer kan ikke tåle citronsyre. Undgå derfor at bruge blandingen på overflader som blandt andet:

  • Marmor
  • Terrazzo
  • Natursten
  • Aluminium
  • Kobber

Test altid på et lille, diskret område først, hvis du er i tvivl.

Tilbage til blog